Vi søger ny kollega

| Vi søger ny kollega
Vi søger ny kollega2019-01-29T19:51:17+00:00

Et af Aarhus’ stærkeste faglige og sociale fællesskaber for kommunikationsfolk har en plads ledig. Periskop er præget af professionalisme, samarbejde og fælles projekter. Er du interesseret? Så læs mere her…

Om os: Periskop er 14 engagerede mennesker, der alle arbejder med kommunikation og journalistik. Hovedparten af os har hver vores butik, men vi er også hjemsted for to medarbejdere fra Ritzau og én fra Politiken.

Vi arbejder sammen på kryds og tværs og har konstant gang i nye ideer og udviklingsprojekter. Vi lægger vægt på, at Periskop på én gang er en professionel arbejdsplads og en stærk social ramme for vores individuelle tilværelse som selvstændige.

Om dig: Du arbejder med journalistik, foto, grafik, web, animation, apps eller noget lignende inden for kommunikationsverdenen. Eller måske er du underviser, erhvervspsykolog eller udviklingskonsulent. Det vigtigste er ikke din uddannelse, men derimod om du har lyst til at udvikle dig fagligt og socialt med andre.

Om kontoret: Vi bor i to etager i en gammel industribygning 3 minutters gang fra Banegården, lige ved Skt. Pauls Kirke. Du vil få en plads i et af de 2 lyse storrum, og de får adgang til 3 mødelokaler/projekt-arbejdsrum, et stort spisekøkken,  og en dejlig altan med eftermiddagssol.

Om det sociale fællesskab: Vi skiftes til at ‘passe køkkenet’ en uge ad gangen og lave en lækker fredags-frokost til kollegerne. En gang om året vil du komme på en studierejse med dine kommende kolleger til en europæisk storby. Du vil også lære begrebet 10-10 at kende, for hvert år skal du med på et udviklingsseminar, der strækker sig fra klokken 10 på dag 1 til klokken 10 næste dag. 

Husleje mm: Se faktaboksen til højre.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 18. februar.
Samtaler afholdes: Torsdag d. 21. februar.

Er du er interesseret?
Skriv eller ring til:

David Erichsen, 3140 9985, david@erichsencom.dk
Thomas Søndergaard, 2811 2270, fotojournalist@thomassoendergaard.dk
Jonna Toft, 5120 7560, jonna@periskop.dk

Klik på billederne og se 360 graders foto af dejlige vores lokaler.

FAKTA

Husleje

Huslejen er 2.800 kr pr. mdr.

I huslejen er inkluderet:

  • Husleje, varme, vand
  • Parkering (1 plads – først til mølle)
  • Erhvervsforsikring, der dækker brand, tyveri, vand og el-skade
  • Trådløst internet
  • Fælles kontorhold, fx printer, printerpapir mv.
  • Kaffe, the, frugt, fredagsfrokost mv.
  • Rengøring
  • Et årligt, fælles udviklingsseminar
  • Fly- og hoteludgifter til en fælles udlandsrejse ca. en gang årligt. (Det varierer, hvor meget kontoret dækker)
  • Julefrokost

Prøveperiode

Vi indleder forløbet med en 3 måneders prøveperiode. I prøveperioden kan begge parter opsige aftalen med 1 måneds varsel.

Indskud

Depositum: 13.500 kr. Pengene betales inden første lejedag.

For hver måned, hvor du er en del af Periskop, trækkes der 100 kr fra dit indskud til vores vedligeholdelseskonto. Ved udtræden af bureauet får du det resterende beløb tilbage. 

Opsigelse

Der er et gensidigt 3 måneders opsigelsesvarsel.