Projektbeskrivelse

Antallet af psykisk syge mennesker, der drives ud i kriminalitet stiger og stiger. Blandt andet fordi mange psykisk syge ikke får den nødvendige behandling for deres hjernesygdom i tide, siger både fagfolk og de berørte mennesker.
Er det okay?
Lyt til Det Etiske Råds podcast i fire afsnit om etiske dilemmaer i retspsykiatrien, og døm selv.

Det Etiske Råd ønskede at give stemme til de mennesker, som rådets skriftlige udtalelse “Etiske dilemmaer i retspsykiatrien” handler om. Derfor tog de kontakt til Dorthe Lundh med en overordnet ide til en podcast.
I podcasten hører du, hvordan det en aften slog klik for Nikolaj Petersen i en grad, så han fik en retspsykiatrisk dom. Du møder også Heidi Andersen, der fortæller, hvad det indebærer at være mor til en retspsykiatrisk patient. Og du bliver klogere på mentalerklæringer og årsager til mangelfuld behandling af psykisk syge, når psykiater Gitte Ahle fortæller om sit arbejde på Justistsministeriets Klinik for Retspsykiatri.
I sidste afsnit giver repræsentant for Det etiske Råd, Karen Stæhr, sit perspektiv på de etiske problemer i retspsykiatrien.

Læs og lyt her

Podcasten er tilgængelig på alle podcast-kanaler.

Medvirkende

Dorthe Lundh har stået for interview, tilrettelæggelse, speak og produktion af “Syg/Dom – Den etiske udfordring”
Lydbearbejdning og medproducent: Søren Prehn.

Læs mere om de medvirkende