Journalist og kommunikationskonsulent
Projekter Tune har været involveret i
Mere om Tune
Selvstændig konsulent med 25 års erfaring med at tilrettelægge og gennemføre sammenhængende og systematisk kommunikation for især organisationer, offentlige myndigheder og internationale udviklingsorganisationer.
Jeg leverer en bred vifte af kommunikationsydelser fra en simpel folder til en kompleks kampagne, baseret på journalistisk faglighed og mange års erfaring. Kunderne får i mig en erfaren og kompetent samarbejdspartner, der kan finde den rigtige balance i budskaber og produkter – med alle aftaler overholdt.
Det arbejder jeg med lige nu
- Kom i gang med relationel koordinering. Et inspirationsmateriale til ledere i det offentlige om at styrke det tværfaglige samarbejde. Kunde: Væksthus for Ledelse.
- Webbaseret patientinformation. En læringsportal til nydiagnostiserede patienter med leddegigt, som helt eller delvist skal erstatte den traditionelle information. Kunde: Aarhus Universitets Hospital, Led- og Bindevævssygdomme.
- Forebyggelse og håndtering af arbejdsulykker. En vejledning om arbejdspaldsens opgaver i forbindelse med arbejdsulykker især i social- og sundhedssektoren. Kunde: BFA Velfærd og Offentlig Administration.
- Fysisk træning for demente. En illustreret guide til frivillige, som arbejder med træning af ældre med demens. Kunde: Ældre Sagen.
Nyere projekter:
- Nyt materiale til arbejdsmiljøuddannelsen: En helt ny, omfattende undervisningspakke med grundbog, underviservejledning, digitale materialer mm til den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Udviklet i samarbejde med bl.a. min kollega Claus Leick. Kunde: PUF – dvs. KL, Regionerne og de 23 fagforeninger i Forhandlingsfællesskabet.
- Kampagnefilm til Aarhus universitetshospital: To små animationsfilm om telemedicin og betydningen af at melde afbud til Reumatologisk Afdeling. Filmene kører på monitors og på afdelingens hjemmeside. Løst i samarbejde med Visuals by Innocation Lab. Kunde: AUH Reumatologisk Afd. U.
- Undervisningsmateriale om sex trafficking af børn: U-landsforeningen Stairway Danmark har udviklet et omfattende undervisningsmateriale om seksuelle overgreb på børn til brug i de danske skoler via bl.a. de regionale CFUer. Kunde: Stairway Danmark.
Uddannelse og beskæftigelse:
- Uddannelser: Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1986 og ba.scient.pol fra Aarhus Universitet 2004.
- 15 år som selvstændig konsulent med opgaver inden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø, webdesign og digital formidling, u-lande og internationalt udviklingsarbejde, virksomhedskommunikation og meget mere.
- 6 år som kommunikationskoordinator i CISU – Civilsamfund i Udvikling, en sammenslutning af flere end 270 danske organisationer, der alle er engagerede i udviklingssamarbejde med u-landene.
- 7 år som informationschef i Kolding Kommune med ansvar for udvikling af kommunens samlede kommunikation – og opbygning af Kolding Kommunes første hjemmeside i 1994.
- Mange års frivilligt bestyrelsesarbejde i foreningen Stairway Danmark, der arbejder for børns rettigheder og forebyggelse af sexmisbrug af børn i Sydøstasien, samt Fairstart Fonden, som arbejder med at udvikle kompetencer blandt plejeforældre og ansatte på børnehjem i en fattige lande.