Projektbeskrivelse
Danske bloddonorer leverer kun 25 % af det blodplasma, vi skal bruge for at kunne producere livsvigtig medicin til syge mennesker. Derfor må vi købe blodplasma i udlandet, men også på verdensmarkedet er det svært at skaffe nok. Der er akut brug for at hverve flere plasmadonorer.
Periskop har hjulpet blodbanken og Bloddonorerne i Aarhus med at forberede en hvervekampagne. Kampagnen skal både fungere lokalt og på landsplan.
Konkret har vi udarbejdet en råskitse til en kampagne på baggrund af viden, vi har indsamlet i målgruppen. Vi har undersøgt motivation og holdninger blandt donorer og ikke-donorer ved hjælp af interviews, spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppe.